En motherhood fotografering anno 2021
I kraft af mit arbejde som fotograf portrætterer jeg livets glæder. Mit arbejde centrerer sig om familien, hvor jeg som fødselsfotograf fortæller historier i billeder.
Fødselsfotografier beriger familier med minder til eftertiden. For mig personligt er fotografering berigende på flere måder. Først og fremmest den glæde som fotografierne bringer familierne. Men samtidig er de min personlige hyldest til de naturlige kvindekroppe i alle deres former, til livet og det lille nyfødte barn.
Min egen historie gik først op for mig 7 år efter
Det er 7 år siden, jeg selv blev mor for første gang. Jeg oplevede heldigvis aldrig selv udskamning, blikke fra forbipasserende e.l. da jeg ammede. Men det er gået op for mig nu, at jeg faktisk “gemte” mig væk. Jeg kan huske, at jeg var meget bevidst om, ikke at komme til at støde nogen. Så derfor “passede jeg på”, når jeg ammende. I dag gør det mig vred at tænke på, at andre kvinder på samme måde føler, at de skal “passe på”. Det handler jo ikke om kvindens behov for at amme offentligt, men at det kan være nødvendigt at amme, der hvor man nu engang er.
Amning er en naturlig del af at være mor
Som fotograf med fokus på familie-, baby- og gravidfotografering kommer jeg i dag helt tæt på familierne og ikke mindst kvinderne. Jeg mærker hvordan min passion for fotografering vokser til et større formål, hvor jeg kan bidrage med min stemme i normaliseringen af kvindekroppen, gøre op med tabuer i moderskabet og afmystificere fødsler – og også amning.
Det kan ikke passe, at en mor skal gemme sig under en amning
Graviditet, fødsel og tiden efter fødslen med amning eller flaskebarn er for mange kvinder ud over glæde også omspundet af mange andre følelser. Tankerne starter inden fødslen, hvor forventninger og forestillinger opbygges. Det kan være forestillinger om selve fødslen, ens egne evner som mor og måske en bekymring om den fysiske forandring, der sker med ens krop. Hvordan den ser ud efter en fødsel og i den efterfølgende periode med amning. Hos nogle kvinder opstår der et indre pres i forhold til egne forventninger og forventninger fra omverdenen.
BOOB Rights - mit fotomanifest
Det er den seneste tid blevet ret åbenlyst, at jeg er forkæmper for kvinders ret til at amme i det offentlige rum. At amme sit barn handler om mere og andet end barnets behov for føde. Den tætte kontakt skaber tryghed og er en vigtigt omsorgsfunktion mellem mor og barn. Jeg brænder for at forevige denne særlige tid for mødre.
World Breastfeeding Week som inspiration
Jeg har længe gået med en drøm om et fotoprojekt. I forbindelse med World Breastfeeding Week følte jeg et kald til at gennemføre drømmen. Således er Boob Rights blevet en realitet i form af et fotomanifest, der skal være mit bidrag i debatten om en normalisering af amning i det offentlige rum – og uanset barnets alder.
Jeg ønsker at portrættere ammende mødre alle de steder, hvor det nu kan ske, at baby bliver sulten. Samtidig vil jeg sætte fokus på den udskamning, der desværre stadig finder sted, når kvinder ammer i det offentlige rum.
Udskamning er et stort problem
Jeg ser udskamningen som et rigtig stort problem af flere årsager. Ud over det helt åbenlyse: at vi lever i et moderne og oplyst samfundet, hvor vi stadig i 2021 er nødt til at debattere kroppe og hud. Mest af alt synes jeg, at det er et stort problem, at man som kvinde skal være så overhensynsfuld, måske endda bange for at amme på offentlige steder. Nogle kvinder er meget robuste, men jeg oplever også de kvinder, der er skrøbelige i moderrollen. Er det okay, at de skal stresse over en tur i byen eller på café med deres baby. Eller føle at de er nødt til at blive hjemme, for at undgå at bliver overfuset eller set ned på i det offentlige rum? NEJ, det er det ikke.
Fotoprojektet gik viralt
For at finde ammende mødre til mit fotoprojektet rakte jeg ud i mit netværk på de sociale medier. Tanken var, at min opfordring til at deltage i fotoprojektet primært skulle nå ud i området omkring Horsens. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville få så ekstremt mange tilkendegivelser allerede i løbet af kort tid og fra flere dele af landet. De mange henvendelser bekræftede mig i, at der ér brug for min stemme til at italesætte kvinders ret til at amme deres børns i det offentlige rum. Mit opslag blev delt 36 gange, fik utallige kommentarer og blev fundet af pressen, selvom jeg har begrænset rækkevide på min Facebook-page.
Noget så OLDNORDISK og snerpet skulle man da lede længe efter?
Jeg er så overvældet over den respons mine opslag har fået. Jeg fik bl.a. en fantastisk mail fra Sisse, som har givet mig lov til at dele den med jer. Hendes ord har rørt mig. Jeg er så enig.
“Kære Eva
Har lige siddet og læst Folkebladets artikel om dit amme-foto-projekt, og hvor jeg dog ønsker dig, og de kvinder du har fået kontakt med, ALT godt med det. Må det starte en revolution til en gen-frigørelse af kvinder som mødre.
Jeg er barn af kvindebevægelse, 68-er, og helt almindelig. Pensioneret præst og mormor og farmor. Da mine børn var spæde var der ingen, der drømte om at forvise ammende mødre til toiletter og baggange. Og vi grinede højt, da Maude i Matador viser sin svigerdatter ud af stuen, da hun vil amme, noget så OLDNORDISK og snerpet skulle man da lede længe efter.- Jeg har ammet på torve og pladser. Jeg har som studerende siddet under prædikestolen under gudstjenester og ammet, jeg har ammet til forelæsninger på Uni, på museer, på restauranter, i tog og i busser – for det gjorde vi dengang. (Om end min mormor var meget forarget, men hun var også født i 1800-tallet.)
Hvordan er vi dog kommet derhen, hvor vi er i dag, hvor en del unge kvinder accepterer at være objekter for mænds fantasier- og ikke meget mere. Ren underkastelse. Jeg kan blive så afmægtigt rasende…!!
I dag lever vi i et totalt seksualiseret samfund, kvinders bryster flashes på busser som objekter for forstørrelsesoperationer, tøj kan ikke blive småt og stramt nok – men kun så længe kvinden accepterer at være seksualobjekt. Og hvis en mor vover åbent, at ville bruge sine bryster til det, de dybest set er beregnet til, uha, så er det både umoralsk, og stødende, og hensynsløst. Hvor blev kvindebevægelsen af? Hvor blev kvinders følelse af stolthed over at være kvinde og mor af, og hvornår er det sket???
Mange varme hilsner, Sisse”
World Breastfeeding Week siden 1992
World Breastfeeding Week (WBW) blev afholdt for første gang i 1992 og har siden fundet sted hvert år fra d. 1-7 august. Formålet med WBW er at fremme forståelsen for de sundhedsmæssige egenskaber ved amning, både i forhold til de fysiske og psykologiske egenskaber, der er ved at amme sit barn. Med WBW er der desuden sat mange forskellige vigtige emner i spil, såsom amning i det offentlige rum og kvinders mentale sundhed.
Det er emner som jeg er meget optaget af og mit store drive i arbejdet som familie og fødselsfotograf.
Du kan læse meget mere om WBW her.
WHO anbefaler amning op til 2-års alderen
Udover at amme sin nyfødte, er det åbenbart endnu mere provokerende, når man ammer et barn, der er ældre end 1 år. Mange får at vide fra både venner, bekendte eller endda familie, at de burde stoppe med at amme, når barnet begynder i institution. WHY? Hvorfor skal en mor ikke selv have lov at afgøre, hvad der er bedst for hendes barn og i stedet opleve respekt for hendes beslutning fra alle andre omkring sig?
Jeg er blæst helt bagover af de her mødre, jeg mødte i Horsens under projektet. Skønne Mette for eksempel. Hun hviler i sig selv med sin Ole på 17 måneder.
Men det rammer også de kvinder, der står stærkt i deres valg, når de bliver udskammet på åben gade. Om det er i form af blikke eller kommentarer i forbifarten.
Vi har brug for flere børn i Danmark, og vi skal under alle omstændigheder amme, for "amning er jo det bedste".
Det er hvad mange kvinder, får at vide, inden de har fået børn og mens de venter sig. Vi skal sørge for, at der er nogen til at betale for vores egen folkepension. Og så skal vi gemme os væk, mens vi ammer??? Det hænger ikke sammen.
Der skulle blive lagt en rød løber ud for den ammende mor – når nu der er et “krav” til hende at amme og “det bedste” hun kan gøre for sit barn. Og når det er sagt, hvad så med samtidig at lægge en lige så fin løber for alle de mødre, som også oplever udskamning, fordi de har besluttet at give deres barn flaske.
I dagene efter opslaget kom det i flere aviser
Horsens Folkeblad dokumenterede mens vi var i gang med fotografering i Horsens midtby
Jens Amtoft fra Horsens Folkeblad, som havde skrevet om mig flere gange før, tilbød at komme forbi med sin fotograf Mads Dalegaard. De vil snakke med kvinderne og fange lidt af mit arbejde på Café Gran og kort efter på strøget i Horsens. Jeg havde en vision om at fotografere en lang række af kvinder, midt på strøget og hver med deres ammende barn.
Du kan se billeder og læse artiklen her.
Fotocredit: Mads Dalegaard/HSFO
Stort TAK til jer der støttede og stadig støtter projektet for at normalisere amning
Både Horsens Bibliotek og Café GRAN (som i øvrigt er min yndlingsrestaurant i Horsens) var helt med på ideen, da jeg bad om lov til at fotografere indenfor. Jeg fik at vide fra begge ansvarlige, at de gerne vil støtte op om projektet og Café Gran reserverede endda et bord til os. Det hele gik op i en højere enhed for os alle den dag og jeg er både rørt og taknemmelig for al den positive opbakning.
5 timer med 4 grupper á 5 ammende mødre på 5 lokationer
Vi startede efter frokost på Horsens Bibliotek, fortsatte ved Café Gran, tog derrefter gruppefoto på Strøget i Horsens Søndergade, fulgt af shoots ved Rådhuset og til sidst i parken ved Vitus Berings Plads i Horsens. Alt steder som er oplagte steder, man kunne komme til at amme sit barn, når man er på farten.
Af hjertet TAK til de seje ammende
De her kvinder var modige. Nogle skulle finde sig til rette i at amme offentligt, fordi de plejer at gemme sig lidt væk. Undervejs mærkede de, at de ikke burde have det sådan. At det faktisk er okay at amme, der hvor der er brug for det. Mit projektet handler ikke om, at de her kvinder har “behov” for at vise at de har ret til at pakke brysterne ud alle steder og amme offentligt. Det handler om, at det skal være tilladt, at amme sit barn (uanset barnets alder) og hvor det måtte være, når man er på fart.
Ekstra opbakning i parken til sidst
Den sidste gruppe på 5 mødre, mødtes jeg med i Vitus Bering parken. Her fulgte nogle fantastiske fædre med som ekstra opbakning til de seje kvinder. Det var prikken over i’et, der fuldendte den fantastiske dag.
TAK til Alexander Lyhne Hesselvang for at dokumentere lidt “Behind the Scenes” (3 billeder ovenpå).
Det fortsætter med positivt feedback i skrivende stund
Jeg har modtaget de skønneste mails fra kvinder, der har friammet for flere årtier tilbage og som har ammet, hvor det var nødvendigt. De udtrykker, at de er ked af det og undrer sig over, hvor vi er havnet i Danmark i forhold til amning i det offentlige rum.
Og det er jeg også. Den positive feedback driver mig. De negative kommentarer driver mig endnu mere – det er jo derfor jeg står frem med mine budskab. Derfor jeg taler kvindernes sag og ret til ikke at føle sig forkerte.
Læs hvad Line skrev som svar på avisartiklen
De siger mødrene, som stod model
“Jeg er så glad og stolt over at være med!” 🥰
“Så fint skrevet! Jeg er SÅ glad for at jeg var med! Tusinde tak for dig!” ❤️
Og hvad nu?
Næste step er at vælge de bedste billeder fra de 1.800 stykker jeg tog den eftermiddag, redigere dem og lade det hele synke ind. Og ja, jeg drømmer om en udstilling.
Hvornår, hvordan og hvorhen, det ved jeg ikke endnu. Det kommer sikkert til mig. Jeg vil nemlig bede universet om det, og så skal man passe på – for det kan være man får det, man har bedt om. :-))))))
Følg med på Instagram her.
Kærlig hilsen, Eva
