Sådan laver du dit eget moderkage aftryk på 5 minutter – eller får din partner eller jordemoder til at hjælpe dig

moderkage-aftryk

Derfor synes jeg du skal overveje at lave et moderkage aftryk.

Lige som med alle andre ting omkring fødslen, så har du kun et shot. I hvert fald omkring hver af dine moderkager, skulle du være så heldig at få flere børn. Jeg har ikke den slags minder, og jeg synes det er for vildt et organ for ikke at se, ære og minde det. Du kan evt. læse min blogartikel “Derfor er din moderkage værd at mindes” her for at få mere inspiration om hvorfor det er en dejlig ide at få skabt et moderkage aftryk. I sidste ende kan du altid smide det ud, når du ikke ønsker at have det alligevel. Det tager maks. 5 minutter, men du kan ikke lave det om når din moderkage først er væk. Pointen er, du kan komme til at fortryde det, selvom du ikke tror på det nu (skal jeg selv hilse og sige). 

moderkage-aftryk

Noget om processen af at lave et moderkage aftryk.

Som fødselsfotograf har jeg masser af tid efter fødslen. Der er altid lidt ventetid når mor f.eks. bliver syet eller når jeg trækker mig selv lidt for at give de nybagte forældre space til at møde deres nye lille menneske. Og her kan jeg snild bruge 5 minutter på at lave endda flere moderkage aftryk, især når det kun tager få minutter. Hvert aftryk er et allerhøjeste grad et unika og jeg elsker betegnelsen de bruger i USA, nemlig Placenta Art. 

Det jeg som regel gør når jeg skal i gang med et moderkage aftryk er:

  • Ved ankomsten fortæller jeg ganske kort jordemoderen om at jeg har aftalt med min kunde at hun ønsker at jeg udover billeder også tager et moderkage aftryk og at jeg ved jeg skal afvente indtil moderkagen er set igennem og vejet. Herefter står den bare og venter på at blive fjernet – i tilfælde af at familien ikke ønsker at tage den med hjem.
  • Når der er tid lægger jeg alting klar jeg skal bruge (liste med ting længere ned) og gør et underlag klar, hvor jeg kan lægge moderkagen på.
  •  Så tager jeg moderkagen op og vender den sådan at “livets træ” vender på ydersiden. Det er den side man kan lave det flotteste aftryk på og du kan se den side her på næste billede/billedet til højere. Det er her hvor man kan se de mange facetter af den allerbedst.med den flotte side opad og sørger for at navlesnoren ligger i en pæn form. Nogle former et hjerte med den når den er lang nok, det er smag og behag. Jeg kan bedst lide den ligger på en naturlig måde.
  • Herefter vasker jeg mine hændsker og tager et ark papir, som jeg forsigtigt lægger ovenpå moderkagen. 
  • Jeg trykker papiret med den rigtige side (den lidt mere ru overflade) forsigtigt ned på moderkagen og trykker det lidt ned også over navlesnoren og venter et par sekunder. 
  • Herefter fjerner jeg arket forsigtigt og her skal man bruge fingrene lidt for at hive moderkagen fra arket, da det klistrer forbavsende godt fast. 
  • Så lægger jeg arket et sted, hvor det kan tørre og tager endnu et aftryk af moderkagen som den ligger der. Man kan tage op til 3 print, hvor nr 2 ofte er den bedste, i mit første forsøg var det dog det første der blev bedst. 
moderkage-aftryk
moderkage-aftryk

Pakkeliste til moderkage aftryk:

Det du skal bruge er næsten igenting, så det er så nemt at forberede, og derfor endnu mindre til at forstå, at vi ikke gør det mere. Så her kommer din meget korte pakkeliste. Den er da overkommelig, er den ik?

Blok kan købes i BILKA 99 kr som danner grundlaget for dit moderkage aftryk

... som man ellers også kan låne på sygehuset

Til at lægge moderkagen på plads, og evt. til at sørge for at arkene ikke bliver blodige

Jeg har købt det hele og tager med selv som moderkage aftryks kit, da jeg er booket som fotograf og synes jeg skal have mit eget udstyr med. Men det må man ellers sikkert også få fra jordemoderen, når man spørger pænt. 

Det var det. Der er nogle, som farvelægger moderkagen inden print, men det gør jeg ikke. Jeg synes det er mest autentisk og naturligt at bruge den fine farve, blodet sørger for. 

Hjælp med at sprede budskabet og del denne artikel med en der snart skal føde.

Vil du hjælpe mig med at sprede budskabet, så del denne artikel med dit netværk og hjælp andre med at skabe autentiske og unikke minder, inden det er for sent. Jeg lover dig, det kommer der kun glæde af. Næste billede er kort efter at få taget print, i rammen ser du printet efter det er tørret og kommet i en ramme. Det kan ikke blive smukkere.

moderkage-aftryk
moderkage-aftryk

Læs også...

Læs også min tidligere artikel om hvorfor moderkagen er værd at mindes HER

Kærligst, Eva

Del med andre

1 kommentar til “Sådan laver du dit eget moderkage aftryk på 5 minutter – eller får din partner eller jordemoder til at hjælpe dig”

  1. Pingback: Derfor er din moderkage værd at mindes / Eva Walther

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *