Anna bookede mig i slutningen af 2021 til at forevige fødslen af hendes andet barn. Hun havde fortrudt at hun ikke havde haft en fødselsfotograf med til sin første hjemmefødsel få år inden og det skulle gøres anderledes denne gang.
En hjemmefødsel er drømmescenariet for enhver fødselsfotograf - og for flere og flere gravide.
Hjemmet giver en særlig ro og tryghed under en fødsel, selvom mange tror, det modsatte er tilfældet.
Efter jeg nu har været med til flere hjemmefødsler som fødselsfotograf og videograf kan jeg sige, at det giver en hel anden stemning for den fødende, at være hjemme i vante omgivelser.
Anna havde sørget for det hele og havde desuden alle de mennesker med, som hun havde brug for derhjemme. Hun havde sin svigerinde med, som tog sig af storesøster, hvis nødvendigt, hun havde hyret den private jordemor Sanne Christensen fra Randers Jordemoderhus, som jeg har et rigtig godt samarbejde og venskab med. Hun ønskede sig ikke en jordemor fra det offentlige, men takkede ikke nej da det blev anbefalet. Hun ønskede at føde selv med sin egen intuition og støtte fra de mennesker hun havde udvalgt til at være der for hende. Det var fantastisk.
Det er allerede i 2017 blevet slået fast at en hjemmefødsel er lige så sikker som en fødsel som foregår på hospitalet.
Berlingske skriver i 2017: “Det er et sikkert valg for en rask, gravid kvinde med et rask barn i maven at vælge at føde hjemme. Det slår formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, fast, efter at landets fødselslæger i Berlingske har advaret mod stigningen i antallet af fødsler, der foregår uden for de store hospitaler. “
Den 17. januar var det fuldmåne og måske havde jeg en fornemmelse
Den dag skulle jeg være hos en kunde til et to-timers newborn shoot i samme by, hvor hjemmefødslen skulle foregå og som lå en times kørsel fra mig. Jeg husker jeg stod i køkkenet med min mand om morgenen og jeg sagde til ham: “Jeg har snakket med universet, og har bedt om at Anna ringer ca. kl. 10:30 når jeg er ved at være færdig hos min kunde. Så kunne jeg direkte køre over til Anna derfra.
Og så SKETE DET. Anna skrev en SMS lidt i halv elve, at der var ved at ske noget og at jeg skulle ringe, når jeg var færdig. Det var dengang jeg begyndte jeg for alvor at tro på universet. <3
Jeg skyndte mig hjem til dem for at møde en sej gravid, som egentlig ikke rigtig havde tid til sin hjemmefødsel lige NU.
Anna havde nemlig lige været i gang med en større maskine ved et renoveringsprojekt i køkkenet, da veerne kom. Men en fødsel gør jo hvad den vil.
Jordemor Sanne og manden Wade var også lige kommet med storesøster og så gik jeg ellers i gang med at filme & fotografere. Vi fik kaffe, snakkede og stemningen var så hyggelig.
Det er for mig en ære at få lov til at komme så tæt på og jeg skal en gang i mellem nive mig selv i armen for at forstå, at det her er mit arbejde. Det er det største for mig som fotograf og videograf.
Efter et par timer gik det hele lidt i stå og Sanne og jeg kørte hjem – men vi kom hurtigt tilbage – og nu var der gang i veerne. Anna var kommet i fødekar, storesøster var omkring sin mor og ind i mellem med i kar. Det var fantastisk at se pigens reaktioner på veerne hos mor. Hver gang hun kunne mærke at mor havde ondt, søgte hun øjenkontakt med os andre voksne. Med et smil og et blik var hun rolig og det var tydeligt at hun skulle aflæse om alt var ok, hvilket fungerede super fint.
Omkring kl. 19:30 gik storesøster i seng - og veerne tog til
Det var det perfekte timing, hun sov fra de minutter hvor der virkelig var gang i fødslen og Anna kunne koncentrere sig fuldt ud på sit arbejde med veerne som nu havde taget meget til i intensiteten. Det var helt klart, at fødslen var lige om hjørnet.
Og så var han der - lille Orson efter en fuldstændig selvbestemt og intuitiv hjemmefødsel.
En halv time efter vågnede den sødeste storesøster for at møde sin lillebror for første gang.
