Hej, verden!

Historien om den dag, dit barn blev født

FÅ en fødselsfotograf med på sidelinjen

At føde sit barn er den ultimative oplevelse. 

Det er råt, intimt og kraftfuldt på en måde, som er umulig at forestille sig. Først bagefter forstår du, hvor vildt det egentlig var.

Og hvordan var det så? Du husker det måske kun svagt – som en tåge, hvor tiden gik stærkt og i stå på én gang.

Hvis bare du kunne opleve det hele igen
– se det hele udefra:

  • din krops arbejde med veerne
  • detaljerne i tiden, der går, hænderne, der holder om hinanden, og kaffen, der ikke blev drukket
  • den klippefaste støtte fra dine fødselshjælpere
  • øjeblikket, hvor din partner bliver forælder
  • lige der, hvor det går op for dig, at du gjorde det (sgu!)
  • den lille, der lige er kommet ud i verden
  • vejning, måling og undersøgelser af den nyfødte baby
  • den første hud-mod-hud-kontakt og ammestund hos mor.
foedsel-fotograf-eva-walther
DE UNIKKE ØJEBLIKKE

Grib dem, gem dem, og genoplev dem

Tiden lige efter fødslen er unik. Hvert øjeblik varer kun få sekunder. Så er det forbi.

Med en fødselsfotograf på sidelinjen får du lov at opleve det igen. Det er din mulighed for at se det hele med friske øjne. Men også for at se dig selv og din partner udefra i processen.

Både under og efter fødslen hviler alles øjne på barnet. Der går lang tid, før du kigger rigtigt på din partner. Blikket af lykke, lettelse og forløsning imellem jer husker du ikke. Det ser du først bagefter – på billederne.

”Jeg ville ønske, jeg havde set min mand, da han blev far.”

Eva Walther - FØDSELSFOTOGRAF

Fødselsfotograf

FØDSELSBILLEDER taget af en fødselsfotograf

– der fortæller historier

Jeg dokumenterer fødslen og virkeligheden, som den var. Ufiltrerede følelser, men fra vinkler, med beskæringer og i en kvalitet så I elsker at begive jer ind i billedernes historie igen og igen.

Det bliver jeres visuelle fortælling om den dag, jeres barn kom til verden. Det er også en beretning om din krops utrolige styrke, som hjælper dig med at forstå, hvad der skete i de intense timer.

Når barnet bliver større og interesserer sig for sin entré i verden, er det et oplagt udgangspunkt at fortælle ud fra. Dit barn vil elske at se billederne af jeres første øjenkontakt, mærke glæden ved dets ankomst og høre de historier, som billederne minder dig om.

Fødselsfotograferingen giver altså ikke alene billeder fra fødslen, men også en dokumentation af kvindekroppens styrke, øjeblikket, hvor I bliver forældre, og det nyfødte barns første timer hos jer. Den skaber historien om jeres rejse til livet som familie og hjælper jer med at forstå processen.

fødselsfotograf

Hvorfor en fødselsfotograf?

Billeder hjælper dig med at samle brikkerne fra en oplevelse, der har så stor betydning i dit liv. Det er ikke kun dit barn, der bliver født. Det er også dig – som mor.

Både du og din partner er en del af den fortælling, der udspiller sig. Hvis din partner fotograferer, mangler han eller hun selv på billederne. Måske var der brug for partneren, netop som det fine øjeblik opstod. Måske er det heller ikke helt de vinkler, de motiver og den kvalitet, du drømte om.

Jeg forskønner ikke noget. Jeg viser virkeligheden, som den var. Men jeg ved, hvad I bliver glade for, og hvordan jeg gør det både autentisk og æstetisk. Og jeg er der kun for det. For at fortælle historien om den dag, I mødte jeres mirakel og blev født som familie.

”Min mand var lidt mere skeptisk end jeg. Han er lidt den generte type. Men da han havde mødt Eva første gang, var han lige så tryg som mig. Eva er så naturlig, så ligefrem og så utrolig godt selskab, så man ikke bemærker hendes kamera.”

FØDSELSFOTOGRAFERING – DIANNA

Ønsker du at vise din partner Dianna & Michels udtalelse der taler ind til de bekymringer/tanker om at invitere en fødselsfotograf? 
Så se blogartiklen og deres udtalelse her.

Fødselsvideo – indfang fødslen med levende billeder

Behold lyden af den forløsende babygråd

Som et add-on til fotografering tilbyder jeg at optage video under fødslen.

De ekstra dimensioner med lyd, musik og bevægelse i videoen giver noget helt andet end stillbilleder.

Det er en stærk, rørende og helt fantastisk måde at se dit barns entré i verden på – og opleve dig og din partner blive forældre.

Med videooptagelser under og efter fødslen får du f.eks. lov at opleve:
  • dit fokuserede arbejde med veerne
  • partnerens støttende ord
  • den forløsende lyd, når barnets første gråd fylder rummet
  • den fine babymimik og de undrende øjne.
  • den første amning på brystet af mor.

Videoreportage af Orsons hjemmefødsel

”Our experience with Eva was amazing. She was very professional but also incredibly personable. We met beforehand and just got to know each other and talked about my expectations for the day. For me, it was very important to feel comfortable with the person photographing this intimate moment ... My husband was incredibly skeptical at first but after seeing the photos he was surprised how much he appreciated them. We are so thankful she was able to help us capture the birth of our son. Having these photos are the best way for me to remember the joy of bringing my baby into the world.”

Fødselsfotografering – Andrea og Hans Christian

PAKKELØSNINGER fødselsreportager

Birth Story 
– Pure

En enkel fødselsfotografering eller fødselsfilm indeholder:

  • Et uddybende formøde via videokald, helst personligt
  • Stand-by dag og nat fra 14 dage inden og op til 14 dage efter terminsdatoen
  • Fotografering eller videografering før, under og 2 timer efter fødslen 
    uanset fødslens varighed
  • Incl. min. 100 redigerede digitale filer i høj kvalitet eller en film op til 4 minutter
  • 1-2 moderkage prints, hvis du ønsker dette



Din investering
12.875,- kr. incl. moms

Birth Story 
– Convenience

Fødselsfotograferings-
pakken indeholder:

  • 1-times uddybende formøde via videokald, helst personligt
  • 1-times gravidfotografering 8-6 uger inden terminsdatoen incl. 30 digitale filer
  • Stand-by dag og nat fra 14 dage inden og op til 14 dage efter terminsdatoen
  • Fotografering før, under og 2 timer efter fødslen uanset fødslens varighed incl. ca. 100 digitale filer
  • 2-timers in-home nyfødtfotografering ca. 7 dage efter fødslen incl. 30 digitale filer
  • 1-2 moderkage prints, hvis du ønsker dette

Din investering
18.875,- kr. incl. moms

Birth Story
– All Inclusive

Hele dit barns fødselshistorie indeholder:

  • 1-times uddybende formøde via videokald, helst personligt
  • 1-times gravidfotografering 8-6 uger inden terminsdatoen incl. 30 digitale filer
  • Stand-by dag og nat fra 14 dage inden og op til 14 dage efter terminsdatoen
  • Fotografering før, under og 2 timer efter fødslen uanset fødslens varighed incl. ca. 100 digitale filer
  • Film af fødslens højdepunkter ca. 4-min
  • 2-timers in-home nyfødtfotografering ca. 7 dage efter fødslen incl. 30 digitale filer
  • 1-2 moderkage prints, hvis du ønsker dette

Din investering
21.875,- kr. incl. moms

 

Gælder for ovenstående pakker:

  • Gravid- og nyfødtshoot hvert incl. 30 digitale filer som du selv vælger (flere filer af gravid- eller nyfødtshoot kan tilkøbes)
  • Fødselsfotograferinger incl. alle (ca. 100+)  digitale filer
  • Film på 4 min. der bookes som add-on til en pakke der ikke inkluderer film – 5.000 kr
  • De første 25 km kørsel fra Horsens Nord er inkluderet i prisen, derudover 6kr/km
  • Der betales et depositum af 5.000 kr ved booking/ underskrivning af aftalen, restbeløb/ene forfalder efter (hver) session
Din kontakt for fødselsfotografering

Fødselsfotograferingen giver altså ikke alene billeder fra fødslen, men også en dokumentation af kvindekroppens styrke, øjeblikket, hvor I bliver forældre, og det nyfødte barns første timer hos jer. Den skaber historien om jeres rejse til livet som familie og hjælper jer med at forstå processen.

Overvejer du at invitere mig som fødselsfotograf til at dokumentere dit barns fødsel?

Du behøver ikke at være sikker. Hvad med at vi tager en uforpligtende telefonsamtale, hvor du får svar på dine spørgsmål, kommer nærmere afklaringen og finder ud af, om vi er et match?

Udfyld felterne herunder med dine oplysninger og det tidsrum, der passer dig bedst. Så tager vi en uforpligtende snak om det hele.

”Jeg bliver stadigvæk sindssygt rørt, når jeg ser billederne, og så har jeg bare været vildt stolt af billederne og videoen, så jeg har faktisk også haft lyst til at vise den til folk. Og det troede jeg ikke, jeg ville!”

Fødselsfotografering – Dianna