Følg med mig den nat, jeg blev kaldt til den hurtigste fødsel jeg til dato dokumenterede, og hvad Ninna selv siger om lillesøsters lynhurtige hjemmefødsel.
Ninna er min veninde og business buddy og så er hun faktisk også min mentor. Vi havde længe snakket om at jeg muligvis skulle dokumentere fødslen af Ninnas 3. og bestemt sidste barn – en lille pige. Vi havde længe drøftet, om jeg skulle gøre mig klar til at rykke ud den dag, babyen melder sin ankomst, men Ninna kunne ikke rigtigt overskue at træffe en beslutning. Hun planlagde en hjemmefødsel, som også var helt nyt og oveni det havde hun svært ved at forestille sig alle de mennesker der skulle være til stede under fødslen, fortæller Ninna. Du kan læse hele hendes fortælling længere ned i artiklen.
Vi plejer at have et ugentligt kald for lige at catche up, og den mandag foreslå Ninna at vi tog kaldet lidt tidligere end normalt.
Vi snakkede om alt muligt og til sidst fortalte Ninna at hun og hendes mand nu ENDELIG havde besluttet sig at få mig med, så jeg måtte gerne gøre mig klar. Jeg havde en anden kundes fødsel jeg gik og ventede på og fordi Ninna var sent på den aftalte vi, at min anden kunde havde “førsteret”. Det kunne i princippet ske at jeg skulle forlade Ninnas fødsel og køre til den anden, da dette terminsdato allerede var overskredet.
Vi blev enige om, at det var meget usandsynligt, at begge fødsler skulle ske på lige samme tidpunkt, og vi beholdte ret.
Jeg nåede lige at nævne for Ninna, at det jo nu kunne ske hver dag, men hun følte sig slet ikke klar. Der var stadig en del ting i kalenderen og der var jo mange dage til termin! ;o)
Det vi ikke vidste var, at det var den dag, Ninnas hjemmefødsel skulle gå i gang.
To timer senere skrev Ninna i en SMS at vandet var gået og at hun nu blev lidt presset, for der ville sikkert kun gå et par timer, indtil baby var der. Der manglede stadig et fødekar som hang fast i posten, noget udstyr til fødslen osv. men det fiksede Ninna – sej som hun er lige op til. Fødekarret blev et fritstående badekar fra naboen der blev stillet i brusenichen og det hele flaskede sig.
Der var endda overskud til at lave brødrenes legemadras fra gulvet i stuen om til en fødeseng, som senere skulle blive omdrejningspunktet for det første hej med hele familien.
OBS: En typisk fødselsfotografs første tanke: “WOW den trappe er en drøm for de gode vinkler.” Jeg blev så GLAD da jeg så den trappe.
Efterfølgende fik jeg tilsendt de her billeder fra den stolte onkel, som også var med for at passe brødrene under fødslen.
Kl. 0:30 vækkede Ninna mig - hun var gået i fødsel.
Jeg havde lige nået at sætte Ninna som emergency kontakt da jeg gik i seng kl. 22:30, til at bryde igennem Do-not-disturb-modus, og så skete det. Jeg kom af sted inden for 10 minutter og ELSKER den stemning jeg har i maven når jeg hopper i bilen og kører til en fødsel. Det er så stor en ære og spænding samlet, at jeg altid har brug for høj og glad musik i bilen.
Jeg ankom ved 1:30 tiden til et hus i den skønneste stemning. Der var Nina Simone på anlægget, stearinlys over det hele og alt var klar til lillesøsterens ankomst.
Jeg hilste på den sødeste jordemoder og listede kort op på første sal, hvor Ninna og hendes mand lå i sengen og arbejdede sig igennem de veer, der virkede relativ stille og rolig. Jeg knipsede kun få billeder her, da jeg ellers ikke kunne få en vinkel der var god nok og heller ikke syntes, jeg skulle forstyrre der i øjeblikket. Her går jeg ren efter min egen mavefornemmelse og trækker mig, når jeg synes jeg invaderer situationer.
Ninna var dog meget længere hen end (jeg tror) vi alle troede. Hun var bare rigtig god til at arbejde sig igennem veerne og havde okay pauser ind i mellem. Fra da hun kom ned fra overetagen og indtil baby er født gik der i min hukommelse ikke mere end 30 minutter. Det føltes som om hun lige knap nåede i badekar.
Klokken lidt over halv tre om natten var lillesøster der så hurtigt, at...
… vi alle blev overraskede. Jeg nåede ikke at omstille fra film til foto og besluttede mig at filme da baby kom op på Ninnas bryst. Man kan sagtens skabe billeder fra film, men ikke den anden vej rundt. At fange de her forløsende lyde og det første babygråd er så vidunderligt at have. Og så fældet jeg altså også en tåre – det gør jeg altid. WOW, bare WOW Mama!
Og så skete der det, kun en hjemmefødsel kan...
Efter en overflytning til sengen i stuen faldt den der vidunderlige ro på alle os der deltog i fødslen. Forløsningen var så stor at alle bare var i WOW. Der var det som føltes som oceaner af tid, jordemoderen var der kun for de nybagte forældre og skulle ikke skynde sig over til den næste fødestue. Den første tid efter fødslen er hellig og simpelthen så enestående. At kunne opleve det derhjemme må være den ultimative oplevelse.
Jeg forevigede de næste par timer inden jeg listede hjem.
Efter vejning, målning, den første amning, et lille skål med et glas champagne og fyldt op helt til kanten med kærlighed og stolthed kørte jeg hjemad og gik i seng kl. 8 den morgen. Og spørg lige om jeg kunne sove. <3
Hver gang jeg kører hjem fra en fødsel mærker jeg helt nede i min kerne, hvad det er jeg vil med mit arbejde. TAK fordi I inviterer mig ind. Jeg kan ikke beskrive taknemmeligheden.
Her kan du nu læse Ninnas egne ord om processen i at få en fødselfotograf med.
Hvad tænkte du i starten om at invitere en fødselsfotograf med?
“Lige da jeg blev gravid ville jeg gerne, men blev i tvivl om det var noget vi “behøvede” da jeg kom tættere på termin. Jeg var også bekymret for, om den ekstra person omkring mig mens jeg fødte ville være “for meget” og jeg ikke kunne koncentrere mig om fødslen. Vi var i tvivl om jeg ville blive for distraheret af en ekstra person i rummet. Og lod mig indhylle i en overbevisning om, at “det trængte vi da ikke” og vi kunne måske selv nå at tage nogle billeder undervejs. Heldigvis ombestemte vi os!!” 
Heldigvis ombestemte Ninna sig i sidste øjeblik!
“Eva sagde i en telefonsamtale og var ærlig med os – “jeg tror I fortryder det hvis i fravælger det”! Og det gjorde det for mig – det var nok min sidste fødsel, så ville ikke fortryde bagefter – og så gjorde vi det heldigvis.”
I det her tilfælde kunne jeg være ekstra ærlig og direkte med Ninna. Det plejer jeg også at gøre ved mine kunder ellers, men jeg kunne på grund af det forhold vi har nå ind til hende med den vigtighed JEG synes emnet havde for hende. Jeg er så glad på hendes vegne at hun takkede ja.
Det er bestemt heller ikke altid nemt, at få partneren med på ideen!
“Min mand var åben for mit behov, men nok mest tilhænger af at gemme pengene til noget andet. Han syntes ikke det var “nødvendigt.”
Heldigvis var konens ønske dog alligevel så vigtig for farmand, at han gav grønt lys til at booke mig. Det vil familien bare blive mere glad for med hvert år der går. Kort efter de så billederne for første gang skrev Ninna det her til mig:
Sådan beskriver Ninna sin egen oplevelse med en fødselsfotograf på sidelinjen.
“Selve fødslen var en virkelig fantastisk oplevelse. Jeg fødte hjemme og huset var fyldt med stemning med stearinlys, Nina Simone på anlægget og dejlige mennesker omkring os (Jordemoder og Eva, samt min bror der sov og som skulle passe vores store drenge på 4 og 5). Forløbet var helt ukompliceret og utrolig behageligt, og jeg husker at jeg tænkte at det var utrolig hyggeligt at have Eva med til alle de store oplevelser. Jeg følte mig som den centrale hovedperson som fik den bedste service, og var glad for den rolige stemning vi fik skabt, selvom vi var flere til stede. Det var lidt uventet, men det blev en fed oplevelse for mig at have en fødselsfotograf med. Så alle fordomme er nedlagt, og det har kun været et kæmpe plus, både med de flotteste billeder (som vi aldrig kunne have taget selv) og med godt selskab at dele vores gode fødselsoplevelse med. Min mand beskriver fødslen som dejligt afslappende, ingen kørsel eller stress og han havde flere opgaver og var mere med i fødslen, hvilket han godt kunne lide.”
Lagde du mærke til eller forstyrrede det dig at Eva var tilstede med sit kamera?
“Jeg lagde mærke til Eva ganske få gange, hvor jeg husker at det bare føltes godt at have hende der, så jeg vidste at jeg fik det hele på billeder og film.”
Hvordan var det for dig/jer at have drengene med lige efter fødslen?
“Det var det bedste! Det var så stor en oplevelse, som jeg er utrolig glad for at Eva fangede med kameraet. Eva er så dygtig til at fange lige nøjagtigt den stemning som jeg selv husker i de enkelte øjeblikke. Det er jeg imponeret af, og det der gør at jeg kommer til at tage billederne frem igen og igen. Jeg vil allerhelst hænge alle billederne op på min væg, men det bliver nok alligevel for meget for vores kommende gæster.”
Hvordan var det for jer som familie at opleve det sammen og have billeder af fødslen? Har I kigget på dem sammen?
“Det var uvurderligt, at have ungerne med efter fødslen, da de vågnede. Og at Eva har fanget øjeblikket på flere billeder og på filmen er vi så utrolig glade for. Det betyder også for vores unger at de kommer til at huske øjeblikket meget bedre, da vi kan tage billederne frem og gen-opleve det stor øjeblik da lillesøster kom.”
Har I et yndlingsbillede og hvorfor? Hvad kan man se på det billede?
Jeg har ikke ét ynglingsbillede – der er minimum 5
. Men ét billede jeg ved vi kommer til at hænge op på vores væg er billedet af hele familien, lige da de stolte brødre mødte lillesøster for første gang (lige ovenover her i artiklen) Og så det af mine hænder der holder lillesøster op i luften, med en lille hue på.
Hvad betyder det i dag for jer at I havde Eva Walther med som fødselsfotograf?
“Vi er så glade for vi besluttede os for at gøre det!! Det kommer til at betyde noget for hele familien at vi kan genskabe stemningen af lillesøsters fødsel – og det betyder specielt noget for min mand og jeg, at vi kan besøge det stolte, glade tidspunkt i vores liv igen og igen – og 10, 20 og 30 år efter også.”
Hvordan var det at modtage billederne og filmen efterfølgende?
“Vi var overvældede over, hvor godt Eva havde fanget stemningen som vi også selv huskede den. Hvis fint hun havde præsenteret øjeblikkene og lillesøsters fødsel, og øjeblikkene efter. Og hvor glade vi var for de billeder. 
”
Hvad vil I råde andre der er usikre om de skal invitere en fødselsfotograf med?
“Vi vil helt klart råde alle der overvejer det, til at gøre det – no questions asked. Det er det største (eller et af de største) øjeblikke i livet – og det skal selvfølgelig på film og billeder, så man ikke glemmer det igen, som specielt kvinder kan gøre hvis fødslen går stærkt eller man ikke er helt bevidst hele vejen igennem. Det var jeg denne gang, men ikke i mine 2 forudgående fødsler – der ville jeg gerne have haft Eva med, så jeg bedre kunne huske det idag.”
“Vi vil på det kraftigste anbefale at lade Eva dokumentere jeres fødsel og timerne efter. Det er meget større end det meste andet her i livet, og de billeder kommer for evigt til at være mine ynglingsbilleder af familien – langt over bryllupsbilleder og billeder af børnene opstillet i et fotostudie. Eva fanger alle de vigtige øjeblikke med stil og et dygtigt blik for detaljerne og stemningen.
Tusind tusind tak for de billeder og filmen, Eva.”
